 |
Anmeldelse:
skrevet af Maria Søgård Jørgensen
B.A. i religionsvidenskab og studerende ved Danmarks Journalisthøjskole
Livsberigende Kommunikation
Af Marshall B. Rosenberg
En livsberigende bog
Negritoerne er et pygmæsamfund i Malaysia. Når nogen i samfundet begår en forbrydelse, bliver han ikke kastet i fængsel eller får hånden hugget af. Nej, han bliver placeret i midten af en cirkel bestående af hans bekendte. Hver enkelt fortæller nu forbryderen, hvad det er, han netop gør, der beriger vedkommendes liv. Dette er ”straffen\" han får for sin forbrydelse.
Denne historie fortæller Marshall B. Rosenberg i bogen \"Livsberigende Kommunikation\", som er en samtale mellem ham og den tyske journalist Gabriele Sells. Og netop ovenstående historie er en glimrende indgangsvinkel til at forstå denne bog, der kan ses som en introduktion til Ikke-voldelig Kommunikation, som Marshall B. Rosenberg er foregangsmanden for.
Bogen fortæller mig noget mig selv og mine medmennesker, og hvordan jeg når til en større forståelse for begge parter. Når jeg gør noget, der er forkert i mine medmenne-skers eller samfundets øjne, så gør jeg det, ikke fordi jeg fundamentalt er ond og bevidst ønsker at såre andre – i hvert fald ikke størstedelen af tiden. I følge Marshall B. Rosenberg er disse handlinger udtryk for, at jeg har mistet forbindelsen til mig selv. Når jeg derfor til stadighed leder efter fejl hos andre, er det egentlig et tegn på, at jeg har uopfyldte behov hos mig selv. I stedet for at få opfyldt disse behov – blandt andet fordi jeg ikke selv ved, hvad det er, jeg har behov for – bebrejder jeg mig selv og udøver derved vold på min egen sjæl.
For Marshall B. Rosenberg handler det i bund og grund om at finde ud af, hvad jeg selv føler og har behov for. Når jeg ved, hvad jeg føler, er jeg endelig også i stand til at forstå andre mennesker og lytte til dem uden at projektere mine følelser over i dem. Og når jeg forstår, at mit medmenneskes handlinger kan forklares med uopfyldte behov, bliver det pludselig lettere at give empati og tilgivelse til dette menneske.
Det virker alt sammen så simpelt, og efter at jeg havde læst denne bog, sad jeg tilbage med en undren over, hvorfor jeg aldrig selv havde set tingene i denne sammenhæng. Jeg ærgrer mig pludselig over de fastbundne strukturer i vores samfund, hvor vi er opdraget til konstant at blive vurderet og kritiseret og derfor også selv gør det samme ved andre. Nu forstår jeg bedre den selvbebrejdelse, jeg belønner mine egne handlinger med og den fremmed-gørelse, jeg møder andre mennesker med.
Hos Marshall B. Rosenberg er der ikke noget rigtigt/forkert eller ondt/godt. Dikotomierne er udvisket, og tilbage står en grundlæggende tro på, at alle mennesker har et inderligt ønske om at bidrage til, at livet bliver rigt og dejligt – vi ved bare ikke altid, hvordan vi skal få dette til at ske.
Bogen giver mig ikke facit til at få et bedre liv med større forståelse for mig selv og mine medmennesker. Men det er uden tvivl et skridt på vejen. Det har i hvert fald været livsberigende læsning for mig, og det har givet mig lyst til at vide mere om Ikke-voldelig Kommunikation.
Rating:  [5 ud af 5 stjerner!] |
|
|
